Den klassiske definition på ordblindhed er manglende læse- og stavefærdigheder efter eleven har fået god undervisning. Som læsepædagog og uddannet på FEGU Hellerup må jeg begræde, hvor mange såkaldt ordblinde børn jeg møder, der ikke er blevet klædt ordentligt på til opgaven med at tyde bogstaverne, endsige blevet opdagede, altså at nogen har råbt vagt i gevær over, at de ikke læste alderssvarende. Og dette er en stor opgave. Bogstavet E siger som bekendt 6 helt forskellige lyde, og halvdelen af dem kan udtales på 3 forskellige måder, nemlig som korte (fx det), lange (fx Lena) og E med stød (fx ben), det vil sige, at E kan optræde i 12 varianter, der skal kendes for at vriste betydningerne ud af ord. Dette eksempel er her givet for at vise, at det at kunne læse ikke er noget, man kommer sovende til. Tilbage til begrebet ordblindhed. Efter mit bedste vidende er der ingen, der kan sige videnskabeligt hvad ordblindhed er, ud over en karakteristisk manglende evne til at opfatte og bruge sproglyde. Personen læser ’hund’ og får ’hals’ ud af det. En anden af mine observationer er, at en undergruppe såkaldt ordblinde ikke kan lære teori, altså lære og anvende en regel en dag og bruge den den næste dag. Det er som der er for meget forvirring i deres hoveder til, at der er fri opmærksomhed nok til at lære noget nyt.
Hvad kan man så gøre?
Ud over ovenstående med at klæde eleverne fagligt rigtigt på, er mit bedste bud på dette ’ordforklaring’ af de semantiske betydninger, dvs. få opklaret de misforståelse ord, de måtte have. Dette er jo generelt en fortræffelig ting, der virker på alle ved at skabe klarhed i de indre universer. På FEGU Hellerup bruger vi ”Din ordbog” af Christian Aagaard med stor fornøjelse (fås som App ganske billigt). En tredje ting at gøre kunne være at træne evnen til at høre lyde, og hvis man kombinerer den med viden om munden som et musikinstrument, det vil sige viden om mundhule, læberne og tunges placering for de forskellige lyde, så kan man også nå langt den vej. En fjerde, men ikke uvæsentlig ting, er at gøre undervisningen så konkret som muligt og hjælpemidlerne her er modellervoks, tegninger og billeder, eventuelt med besøg ud af huset. På et simpelt plan er et ord jo ’linket’ med en genstand og derfor kan ord vises i modellervoks, hvis ikke man ligefrem kan pege på ordets genstand i den ’virkelige’ verden. På FEGU Hellerup har vi gode resultater, se selv på Trustpilot.